Afgang med SAS fra E135 en af de nye terminaler. Billetterne var jo gratis, så det blev economy på vej over og så Plus på vej hjem. I går valgte vi sæder, og det lykkedes os at få 2 sæder ved en af nødudgangene, så vi havde masser af benplads.
Fik en hyggelig sludder med den stewart, der sad ved nødudgangen sammen med os (HC blev han kaldt ). Han skal desværre ikke med vores fly hjem på fredag, for som han sagde, så kom lige sidst ombord, så finder vi ud af noget (Upgrade måske). Nå pyt - men flink mand Bøv
Landede i Dulles efter knap 8 timer. Fra gaten bliver man kørt i nogle ret pudsige busser. De bliver hævet omkring 3 meter op, så de passer med gatene. Nå men så var det immigrationen, og der var kø. Det tog 1 1/2 time før det blev vores tur. Fandt metroen - Silver Line- og tog den til den station, der er nærmest på vores hotel. Pris $8 pr. person.
Gik små 20 minutter og så kunne vi checke ind på Hilton Club The District. Bygningen er to hoteller - vores er på etage 7-9. Kæmpe værelse 718 med både stue og soveværelse.
Fandt en Shake Shack og fik en af vores yndlingsburgere. Retur til værelset og så benene lidt op, inden det var sengetid. Her er de 6 timer bagud, så det blev en lang dag.