
Videre det sidste stykke til Savannah, hvor vi heldigvis kunne tjekke tidligt ind på aftenens hotel - Embassy Suites by Hilton.

Fik bilen parkeret, og så var det bare ud og se Savanna by på de få timer vi havde til rådighed.
Vi tog en hop-off-hop-on-trolley rundt i byen. Savannah er en fin gammel by med masser af gamle huse. Virkelig hyggelig og stemningsfuld og masser af græs.
I øvrigt er det et par sjove “regler” fra gammel tid. Jo mere smedejern (låger, hegn m.v.), der er på et hus jo rigere var dem, der boede der. En anden sjov regel er, at når man havde betalt alt sin gæld i huset, kom “Skattevæsnet”og forærede huset en hel ny rød dør, og så kom de aldrig igen. Flere forsøgte naturligvis at snyde, men de fik et besøg med tilhørende bøde.
Savannah er også en Forrest Gump by, og vi kom forbi stedet hvor han sidder på bænken med “a box of chocolate”. Vi havde talt om at købe en æske, men med 27 grader og fuld sol, ville den bare være smeltet. Men nu har vi 5 Forrest Gump steder på vores been-liste. Sjovt.

Tilbage hvor Trolleyen startede ligger Old Savannah Destillery. Vi havde heldigvis lige fri adgang til smagsprøver, så vi prøvede en kaffe-whiskey, en rom-drink og til sidst en Peach-vodka. Lækkert. Fik lige købt et par T-shirts.

Retur på hotellet var det også gratis drinkstid. Embassy Suites har i de fleste byer 2 gratis drinks og lidt snack hver aften. Hyggeligt og det samler søreme mange mennesker. Men det var lige ved, at vi ikke kunne få nogle, for Dorte havde ikke sit billedeID med ned, og man skal være over 21. Godt at gamle Morten kunne få til os begge. Det er sgu da ligesom at være tilbage i 80’erne med falsk ID. HA HA HA