Sikke en dag i Rocky Mountain National Park

Op kl 4.30, men den var heller ikke mere end 19.30 før den første af os faldt i søvn i går. Tjekkede ud efter lidt morgenmad, og tog toget ud til lufthavnen.

Ud hos AVIS og hente bil. Er preferred customer så det tog kun 10 minutter og vupti et stk sort Mustang. Bilen har kørt 23.500 miles, så den er kørt godt til. Kører fint. Der var dog lige noget med den ene siderude, men den fixede Dorte, selvom hendes mekaniker evner normalt kun rækker til at spørge, om det ikke kan være skidt i karburatoren.

Afsted på I70 mod the Rockies og de sneklædte bjergtinder. Så ind på Interstate 25, der er en af de lange. Går fra den mexicanske grænse og 1.700 km nordpå. Vi kommer til at køre på den nogle gange. Den fik lige en gang John Denver med Rocky Mountain High for fuld skrue i højtalerne.

Vi havde indgang fra kl. 12.00 i Rocky Mountain National Park, og vi var der kl. 12.06, så det kører for os.

Og hold da op - sikke en dag. Vi har sagt wauh mindst 100 gange - vi har været fuldkommen bjergtaget. Vi har kørt rundt i nationalparken i 6 timer - på USA’s højeste asfalterede vej med masser af sving, og har set de smukkeste bjergtinder med sne, og ligeså grønne dale. 

Vi har set vilde dyr i hobetal: Flere elk´s både med og uden horn ( en slags kronhjort), bjerggeder, elg, chipmonks, ællinger, gæs, diverse fugle i flotte farver. Nogle af de elk´s vi så lå eller stod helt tæt op af vejen, og var ret ligeglade med biler m.v. En elk er nok 2 meter høj, så den er vel bare ligeglad. De søger højere op i bjergene om sommeren, da der er køligere.

Var helt oppe i 3.595 meters højde i Alpine Visitor Center. Vi skulle have et stempel i vores National Passport bog. Vi talte med en af medarbejderne, en mand på 68 år. Han fortalte, at der ikke plejer at ligge sne så sent på året, men at det er godt med masser af smeltevand. For 2 år siden var der en kæmpe brand, og hele Estes by blev evakueret. Han er også præst, og han bad og bad. Vinden vendte lige pludseligt, og hvis ikke den havde gjort det, så var hele byen brændt ned. En brandmand fortalte ham det, og at brandmanden aldrig havde oplevet det før - men præste-ekspedienten kunne jo sige til ham, at det hele sikkert var Guds hånd. Det var så der, at vi sagde tak og gik videre. 

Tjekket ind på Coyote Mountain Lodge. Det er sådan lidt motelagtigt med parkeringsplads lige foran værelset, der i øvrigt er fint nok.

Og forresten - selvom vi har købt og brugt solcreme, har vi vist begge fået sol nok til at kunne blende ind i morgen, når vi skal til Cheyenne.