Borgerkrig og Amish

Afsted kl 8.30. Slagmarken venter forude. Kørte på I95 south igen. Vi brugte nogle af express sporene, hvor der er god plads, men så koster det også $1,5. Videre på I70.

Vi har igen i dag været vidt omkring fx i Lisabon, Damascus, Israel, Hannover, East Berlin, York og New London. Et kort kaffestop kl 10. Det har igen i dag været en virkelig varm dag. Man behøver ikke at stå i hjørnet, hvis man fryser, for der er 90 grader over alt. Vi nåede faktisk op på 104 - det svarer til knap 40 grader. 

Kørte ud på landet igen, og her kommer der nye skilte frem “pas på traktor”. Vi har kørt forbi en masse farms og fine huse, men også været derude, hvor Google Maps igen ønsker os “good luck”.  Der er så langt mellem husene, at husnumrene er større end 10.000. 

Ved Thurmont kom vi forbi 2 super fine gamle overdækkede broer. Morten satte Dorte af, og prøvede at køre igennem, så hun kunne filme samtidig. Heldigvis ville han også gerne have film fra den anden side - eller også er det forbi hun har pas og penge eller også er det da bare fordi…… Kl. 11.30 kom vi retur ind i staten Pennsylvania. Denne gang kunne vi tage et billede af “Velkommen til skiltet”, og ikke som forleden dag, da “grænsen” var midt i Delaware River. 

Og så var det tid til borgerkrigshistorie - Slaget ved Gettysburg. Slaget fandt sted den 1. - 3. juli 1863, og blev vundet af Unionen (Nordstaterne). Det var en af de mest betydningsfulde sejre for Nordstaterne og markerede et vendepunkt i krigen. Den sydlige hær under general Robert E. Lee måtte trække sig tilbage til Virginia efter store tab. Nordens hær blev ledet af general George G. Meade, og sejren stoppede Lees forsøg på at invadere Nordens territorium. Tabstal: Over 50.000 døde, sårede eller savnede. Hele området er på 6.000 acres - det svarer til over 24 km2.  NPS (National Park Service) har lavet en rute i deres app, og når man følger den rundt i bil, kommer man fordi de vigtigste steder og statuer og udsigtspunkter. Der er også fortællinger om slaget undervejs. Ret fint, og godt at vi kunne køre rundt i A/C i dag, ellers var vi nok faldet om med hedeslag. Det er tung lummer luft. Turen sluttede på kirkegården, hvor der igen er de mange hvide gravsten samt et mindesmærke for Lincoln, da han efter sigende holdt en meget vigtig tale der. Brugte næste 3 timer i Gettysburg. 

Ud på landet igen med kursen sat mod Amish land. Først byen “Bird in Hand”, efter det gamle ordsprog, der så oversættes til hellere nøjsom end…Vi så flere hestevogne (udstyret med både for- og bag- og blinklys), markarbejde med 2 heste som motor, flere - både mænd og kvinder på en slags løbecykel. Ret lav og uden sadel. Det må også have været varmt for dem - for de er jo ikke typerne, der klæder sig let. Vi har inde i en café for at få en is, og så lige et besøg i alt-mulig-butik. En af ekspedienter var en lokal mand med det sædvanlige skæg og grydeklip. Det er nok også første gang, at vi har set et skilt, der betyder pas på hestevogne. I øvrigt så det ud til at den forretning med mest gang i, var en hestevognsforhandler. Næste by var byen Intercource - tja hvad skal vi sige…. det hedder den altså.

Dagens hotel ligger i Lancaster og hedder Lancaster Art Hotel. Sikke et fint sted. Ok størrelse værelse med helt rå røde murstensvægge og badeværelse med dobbelt dør. Gik ned på et af de lokale bryggerier og spiste aftensmad og fik fortjent en STOR kold øl.