Grønne bjerge og ligeså stat

Afsted kl 8.30 efter en dejlig morgenmad i haven. 22 grader. Vi skulle nærmest kun køre nord på i dag. 

Startede på Interstate 87. Kørte forbi Adirondack Area, der er et område med mange skisportssteder. Pt ikke aktuelt. Første stop var ved Prospect Mountain, hvor vi kørte op af Prospect Mountain Veterans Memorial Highway. Der var et par stops under vejs. The Narrows - der gav en udsigt over den smalle del af Lake George. Panorama - nogle kalder det Lake George Overlook - der kunne man se lidt mere af søen, og så The Eagles Eye, som giver- ifølge dem selv - den flotteste udsigt. Fra den sidste p-plads kunne man hike ca. 2 km op til toppen (tur-retur). Det er kun veteraner og handicappede, der måtte køre helt op.

Igen en hike tur i dag, og os der troede at vi var på roadtrip. Rigtig flot udsigt på toppen - let dis - men vi kunne se rigtigt langt. I hvert fald Adirondacks og the Green Mountains i Vermont. Måske the White Mountains i New Hampshire og måske også Laurentian Mountains i (ChatGPT) foreslog os at vi slog os ned med farsmad og nød den brede udsigt, men det er jo ikke så nemt at finde frikadeller her. 

Stoppede i Lake George for frokost. Det er en rigtig turist by med masser af liv, badestrand og gamle Steamboats man kan sejle med for en mindre formue. I øvrigt er Lake George en kæmpe sø, der er 51 km lang. Den kaldes også for “Queen of American Lakes”. Videre nordpå. Vi droppede Interstaten og tog en scenic byway US HWY 9 North og så senere 8’eren. 

Undervejs kom vi igen i dag igennem en masse gamle byer. I stort set i alle af dem, er der rigtigt mange kirker, og så er der kæmpe store kirkegårde, der ligger lige ud til vejen. Nogle af dem er så store, at de ligger på begge sider af vejen. Det er jo gamle byer, så der er også mange gamle gravsten. Vi kørte også langs Brant Lake - igen en virkelig flot strækning, og med de fedeste huse helt nede ved søen. Lidt før Brant Lake kom vi forbi en klippe, der ligner en elefant. Der er også lige tegnet stødtænder og øjne på. Så kom der et skilt med “Ice Ahead”, og vi var jo klar over, at det ikke var skisæson endnu, så stop til os. Heldigvis bestilte vi bare to små softice, for filan de var store. 

Vi var jo på vej til vores næste stat Vermont. Vermont er den eneste af New England staterne, der ligger gemt fra kysten, så sjovt nok kunne vi så tage en færge dertil. Færgen der hedder Lake Champlain færgen, sejler fra Ticonderoga i staten New York til Shoreham i Vermont. Det kostede $16 dollars, og det tager ca. 10 minutter. Det er en kabelfærge med plads til op til 18 biler. To ældre mænd passer henholdsvis billetsalg og bom op og ned, og den anden styrede færgen. Safety first så der var heldigvis en lille robåd med ombord inkl. 2 årer, hvis nu… 

Så midt i floden nåede vi så turens 6. stat. Navnet Vermont stammer fra fransk: Vert, der betyder grøn, og Mont der betyder Bjerg. Staten kaldes også “The Green Mountain State“. Det betyder fx at de har grønne nummerplader, og faktisk den eneste stat indtil nu, hvor vi har set nummerplader foran på bilen også.  Andre facts om Vermont er, at det er USA's største producent af ahornsirup - så mon ikke vi skal ha nogle pandekager i morgen. Vermont er også kendt for produktion af ost især Cheddar (ja ja kom du bare cheddar på) og så er det her, at Ben&Jerry is kommer fra. Det tjekker vi også lige ud i morgen. Og så skal kvinder have deres mænds skriftlige tilladelse, hvis de skal have en tandprotese. 

Flot landskab vi kørte igennem de ca. 50 km vi kørte fra færgen, til vi kom til vores overnatningssted de næste to dage. Vi er tjekket ind på Middlebury Inn - en fin gammel (stor) Inn, og vi var så heldige at få et HUG (Hotel Up Grade) til et fint værelse i hovedhuset. Der er dog “kun” en slags vareelevator, men damen i receptionen tog os lige med, så vi ikke skulle slæbe de noget tunge rejsekufferter op på 1. sal. 

Vi havde fået for lidt kaffe i dag, så vi gik lige rundt om hjørnet til en Dunkin for at købe 2 kaffe. Det var nær gået galt for de to unge kvinder, der var ansat der. Den ene var lige ved at give op (hun havde simpelthen så meget om ørene), og det anden fattede ikke en ski.. Nå i andet forsøg lykkedes det at få vores kaffe, der til gengæld ikke var særlig god. Til gengæld har de i denne by flag man tager i hånden, når man passerer fodgænger overgangen og sætter i holderen på den anden side. Det har vi også set i Utah. Safety first.  

Kørte på anbefaling fra hotellet ud til Rosies - en restaurant med good old american food. Vi fik meatloaf. Det smagte godt - og der var rigeligt, vi kunne godt ha delt en portion.