
Sov længe i dag. Vi var jo også oppe “sent” og se fyrværkeri. Ingen morgenmad på hotellet, men der er heldigvis en Starbucks så kaffe og en æg-bacon sandwich til morgenmad på værelset.
På med sandaler, der kan tåle vand, og Morten tog sine grimme badesko på, og så var det bare ud og opleve vandfald tæt på. Gik ned til Journey behind the Falls først. Der var senior rabat, så helt uden at snyde denne gang, skulle vi kun betale 1/2 pris for Dortes billet.
JBtF starter med en elevatortur på 38 m ned i klippen til et netværk af 130 år gamle tunneler hugget ud i grundfjeldet. Tunnelerne går til to udsigtspunkter, hvor man står direkte bag det brusende vand. Her kan man både se og høre og mærke den enorme kraft fra vandmasserne. Derefter gik vi til det udendørs observationsdæk ved foden af Horseshoe Falls. Her kunne vi se de 2.800 kubikmeter vand, der hvert sekund vælter ned med en hastighed på 65 km/t. Alle har gule plastic poser (ponchoer) på, og det er godt, for det var ret vådt. På et tidspunkt vendte vinden, og vi blev endnu mere våde.

På vej ud til næste oplevelse, valgte vi at smide pochoerne ud. Det skulle vise sig 3 minutter senere at være virkeligt dumt. Vi fandt nemlig ud af, at det ikke var, fordi vinden havde vendt sig, men fordi det pi….regnede. Så ind i butikken igen og købe 2 paraplyer. Nu udstyret med paraplyer, begav vi os ud igen og gik langs vandfaldene. Det væltede ned. Der går også en vej, og bilerne kørte vel hurtigt, i hvert fald igennem vandpytterne, så der blev lige sendt en skylle op af Morten. Nå pyt, det var jo bare vand, og det var 28 grader så vi frøs ikke.

Købte buskort, og tog bussen ned til der, hvor man kan gå over Rainbow Bridge, for at komme ind i USA. Så vi gik til USA, fik tjekket pas mv. og kom så over på den anden side.

Gik ned til White Water Trail og gik en tur her. Man kan søreme godt forstå navnet. Vildt at se vandet komme brusende, og så “falde” ud over kanten.


Bordede Maid of the Mist - nu udstyret med blå ponchoer - og sejlede direkte forbi American Falls og Bridal Veil Falls hen til Horseshoe Falls of Canada - og direkte ind i det. Hold nu bøtte en masse vand. Vand alle steder. Det var virkelig en fantastisk oplevelse.

Talte med et par fra Tennessee, så lidt chitchat om alt mellem himmel og jord.
Tilbage til Canada igen. Stod i kø sammen med en meget snakkesagelig ældre mand fra Georgia. Han var ret nysgerrig men jo uskadelig.Fik lidt frokost og tog bussen tilbage til vores hotel for at holde en tiltrængt pause.
Vi havde bestilt bord hjemmefra til middag kl. 20.00 i Skylon Tower i deres Revolving Dining Room. Så på med kjole og skjorte, og op i tårnet i den udendørs elevator. Ham, der styrer elevatoren gør det 7 timer om dagen, og i hver tur (der tager max 1 minut) går han ned i knæ, hver gang udsigten over faldene dukker op. Han var ung, så han har nok stadig gode knæ.Fik rigtig lækker middag med drinks og steaks og kaffe, alt i mens restauranten kørte rundt. Vi nåede knap 2 gange rundt. Lidt vildt og maden var rigtig god.

Skyndte os op på værelset, og nåede lige frem til fyrværkeriet kl. 22.00. Igen ret spektakulært.
Niagara har været en rigtig god oplevelse, men i morgen kører vi retur til US, og kører videre på vores trip. Vi har indtil nu kørt 1.658 km, så vi mangler godt 3.800 km endnu, men vi har også masser af tid.
