Svederen dag

Sen afgang fra hotellet først kl. 10. Første punkt på dagsorden var Antelope Lower Canyon med Dixie’e turs. Vi var der i god tid, så vi kom med den gruppe, der gik en halv time før. Udstyret med 2 vand, 2 telefoner og 1 kamera - ingen GoPro ingen tasker - begav vi os sammen med indianerguiden Kaleb og ca. 15 andre hen mod nedgangen. 

Vi var ret spændte for vi har jo set billederne, og det er også lidt grænseoverskridende at kravle ned af nogle stier og ca. 50 meter under jorden ned af diverse trapper.  

Nede i bunden hjalp Kaleb med at sætte filter på kameraet på vores telefoner, og en kort intro til de bedste billeder, og så var det bare at skyde løs. Hold nu op, sikke en kløft. Vi kunne stort set hele tiden se himlen gennem sprækker og  bevægede os rundt i smalle gange og op af stejle trappetrin. Vi har taget over 200 billeder - det var virkelig en fantastisk oplevelse. 

Hvis man så havde håbet på, at der var lidt køligt derned, så tog vi fejl. Det var virkeligt varmt. Oppe iigen og en kort gåtur til der hvor vi gik fra. Drak ligen mere vand og så over i en skoldhed bil. 

Næste punkt var Horseshoe Bend, og uvist af hvilken grund så kom det helt bag på hende, der har planlagt turen, at man skulle betale for at komme ind, og i øvrigt gå en kilometer ned til kløften og tilsvarende tilbage til gengæld op af bakke. Og vi var dårligt kølet af efter kløften, så den gamle hun blev noget udfordret på vej op. Godt der var et par pitstop med skygge, for det var bagende varmt (over 40 grader).

Tilbage i den kogende bil - gang i A/C - og så afsted på US 89S mod Grand Canyon. Vi tog dog en omvej, for vi ville gerne se Navajo Bridge. Den første er fra 1929 og den nye, som man kører over nu, er fra 1995. Der var indianere, der solgte diverse smykker og lertøj. Vi købte en lille bjørn, som kan passe i vores sættekasse. 

Tilbage og ud på US 89 S igen. Igen kilometervis af øde strækninger - kun et par få trailer-huse (formentlig beboet af de lokale Navajo’s) og så nogle få boder med salg af lokalt krims-krams. 

Det første stykke af vejen (ca. 100 km) var der røde klipper og sletter over det hele. Så skiftede det igen til nogle lidt blødere klipper i striber af grå, lyserød og blå.

Fremme ved Grand Canyon ved 19-tiden. Tjekkede ind på vores hotel, og fik af vide, at vores booking agent havde booket to værelser, så vi må lige have fat i FDM. Nåede lige at se solnedgangen over Grand Canyon. Hotellet ligger lige ved kanten