Deadwood - Sturgis - Devils Tower

Sov til kl 6, selvom fuglene gjorde, hvad de kunne for at få os op kl 4.30. Vi har sovet dejligt. Faldt i søvn i går aftes til torden og regn. Morgenmad på bagsmækken (de vil helst undgå mad i teltene) og så afsted, det bliver en lang dag i dag.

Var i Deadwood en rigtigt cowboy by fra 1876. Det var her Wild Bill Hickok blev skudt i ryggen mens han sad med “a dead man’s hand” - 2 esser og 2 ottere. 

Efter lidt snusen rundt i byen, kørte vi op på den lokale kirkegård, hvor både Will Bill og Calamity Jane er begravet sammen med Potato Creek Johnny (hed sådan fordi han fandt en stor guldklump i Potato Creek). Der var en del små gravsten med navne på soldat dit og dat. De havde alle et lille flag ved siden af, og de fleste af dem havde små sten eller småmønter ovenpå. Det er, når en anden soldat har besøgt graven.

Kørte til Sturgis - bare for lige at se det. Skulle egentlig have været der først, men vi valgte lige en scenic vej i stedet, og endte derfor i Deadwood først. I Sturgis samles hvert år i august i tusindevis af motorcykler. Var ind og se på et bælte til Morten. Fandt et næsten ok, men et andet havde pæne syninger, men grimme nitter, så da vi gik ud af butikken, sagde vi til manden, desværre men… syninger… Gik over til bilen, og kørte tilfældigvis forbi hans butik, og så blev vi ellers råbt an. For han kunne da hurtigt lige sy de der syninger. Som sagt så gjort, og fordi Morten havde Dorte med, og hun betalte, fik han syningen gratis.

Så gik turen videre - ind i Wyoming igen. Og hu haj det gik. Lige pludselig måtte vi køre 80 mph (130 km/t). Efter knap 1,5 time kom vi til Delvis Tower. Vi kunne allerede se “bjerget” ca. 10 minutter, før vi kom der til. Delvis Tower er en 386 meter høj klippeformation, som vist nok er kernen fra en vulkan. Den var meget speciel og imponerende. Dorte gik med et stykke op for at se klippen tættere på, men vendte om, og så tog Morten turen rundt. Mens han var væk i knap en time, talte Dorte med diverse amerikanere og et canadisk par om diverse ting og sager - bl.a. at kinesere har svært ved at respektere skilte om adgang forbudt.

Efter en snack (vi havde lidt leftovers fra morgenmadsbuffetten i Custer) var det bare at se at komme vest på. Afsted på W14 ud over Wyomings præmie. Det blev regnvejr og lyn, men synet af prærien fyldt med gule blomster (som vi er nået frem til må hedde stenkløver/mark-stenkløver) var stadig vildt flot.

De næste 2 timers kørsel var af I90, først til Gilette og så Buffalo og så Sheridan, hvor vi skal overnatte. Vi så stort set ingen huse (undtagen ved de to byer), men uendelige sletter med bløde bakker, græs og de gule blomster. Og ja så en enkelt ko en gang imellem bl.a. et par longhorns. Det er et utroligt landskab. Og så dukkede søsterbjergkæden til Rocky Mountains også op. Den hedder Bighorn Mountains. 

Hotellet vi skal sove på i nat er noget slidt. A/C virkede ikke, så vi fik et værelse med et vindue, der kan åbnes på klem. Pyt det er kun en nat.

Og så lige historiens Devils Tower, som indianerne har fortalt i mange år:

Det var sidst på eftermiddagen. De 7 indianerpiger legede og hvinede af fryd, på bakken tæt ved floden. Et højt skrig afbrød legen. "Grizzly", blev der råbt!Pigerne flygtede op ad bakken. Netop da bjørnen var tæt på at indhente dem, begyndte jorden at ryste under pigerne. De blev skubbet op og op, af klippen under dem. Højere og højere. Bjørnen blev rasende og lod sine kløer skrabe hårdt på den store sten og efterlod sig dybe spor rundt om den. Klippen blev højere og højere, indtil pigerne blev skubbet op i himmelen, hvor de blev til stjerner i Plejaderne.